Lån til bryllup
Find de bedste og billigste lån til dit bryllup på Compare Finans
Sidst opdateret: 27. marts 2023
Redaktøren har optrådt i følgende medier
Lån penge til bryllup
Et bryllup er altid noget helt specielt. Det er både en kærlighedserklæring mellem to mennesker, ligesom det er en formalisering af et forhold, hvor brudeparret lover at elske og støtte hinanden i medgang og modgang. Bryllupper er også glimrende anledninger til at samle familie og gode venner til en festlig dag, hvor I sammen kan fejre et forhåbentligt langt og lykkeligt ægteskab med dem I holder allermest af.
Alt dette er dog ikke gratis, og mange mennesker bliver derfor nødt til at låne penge for at få det bryllup, de altid har drømt om. Det kan dog også give god mening at tage et forbrugslån eller privatlån, hvis din opsparing ikke kan dække hele omkostningen til brylluppet, da du højst sandsynligt kun skal giftes én gang i livet og derfor gerne vil have en helt speciel dag.
Når du låner penge til bryllup, er det vigtigt at du både tænker med hjertet og med hjernen. Du skal naturligvis have hjertet med, så du låner penge nok til at få din drømmefest; men sørg også for at hjernen har styr på, at omkostningerne ikke løber helt løbsk. Længere nede i denne artikel kan du læse mere om, hvad det koster at afholde et bryllup, og hvordan du kan finde det billigste bryllupslån.
Vi sørger for at guide dig sikkert i mål, så du kan få det bryllup, du har drømt om.
Hvad koster et bryllup?
Bryllupper kan være meget billige og ekstremt dyre. Det afhænger nemlig fuldstændig af, hvor mange gæster du gerne vil have med, hvor ekstravagant brylluppet skal være, hvor dyr vin I vil drikke og meget mere. Derfor kan man heller ikke give et præcist svar på, hvor meget et bryllup koster, da det reelt kan koste fra få tusind kroner op til en million kroner, hvis du virkelig giver den fuld gas.
Der er rigtigt mange omkostninger ved et bryllup, så det er vigtigt I allerede fra start skaber jer et overblik over, hvad I godt kunne tænke jer. Herefter kan I så lettere lægge et budget og finde ud af, hvad brylluppet samlet set vil koste – og hvad I evt. bliver nødt til at skære fra. De største omkostningskategorier er:
- Påklædning til bruden og gommen:
-
- Brudekjole til bruden
- Sko til bruden + dansesko til aftenen (ja, det er nødvendigt)
- Jakkesæt, evt, smoking, til gommen + sko
- Evt. tøj til brudepiger og forlover
-
- Tilbehør og transport (til kirke og til fest):
-
- Make-up til bruden
- Opsætning af hår til bruden (ved frisør)
- Brudebuket
- Transport til og fra kirken
- Fotograf
-
- Reception og fest:
-
- Drikkelse og snacks til reception
- Bryllupskage
- Festlokaler
- Mad og drikke til middagen
- Serveringspersonale og bartendere
- Blomster og oppyntning
- Musik
-
- Bryllupsrejse
Hvad de enkelte elementer skal koste, er helt op til jer selv. Nogle af tingene kan I skære fra, så de reelt bliver gratis, men hver enkelt omkostningselement kan sagtens koste mange tusind kroner. Derfor afhænger prisen på jeres bryllup også helt og holdent af de valg, I tager ifm tøj, fest og tilbehør.
Det er dog muligt at opsætte nogle eksempler på forskellige omkostningsniveauer. Det er naturligvis angivet i grove træk og kan nemt variere efter dine personlige valg, eller hvor brylluppet skal afholdes (det er dyrere i København end i Nordjylland):
Eksempel 1: De billige bryllup (20.000 – 40.000 kr.)
Hvis I selv er villige til at stå for mange af de praktiske opgaver og antallet af gæster ikke er for højt kan man godt holde et bryllup til rimelige penge. Det kræver dog at:
-
- I er op til max 50 gæster
- Festen afholdes i forsamlingshus. I laver selv mad og medbringer selv drikkelse
- I pynter selv op i festlokalet med blomster fra haven eller skoven
- Brudekjolen købes brugt, gommen bruger et af sine nuværende jakkesæt
- Billeder tages af venner og familie
- I finder en onkel eller god ven til at agere DJ til festen sidst på aftenen
Eksempel 2: De mellemdyre bryllup (80.000 – 100.000 kr.)
Hvis I går udenom gourmetrestauranterne og ikke skal holde en fest for 100+ mennesker, kan I godt holde et bryllup for under 100.000 kr.:
-
- I er ca. 50-75 gæster
- Festen afholdes på en restaurant med en samlet pris for lokale, mad og drikke samt efterfølgende fest på ca. 1.000 kr. per person
- I sørger selv for det meste oppyntning af restauranten (fx blomster og andet bordpynt)
- Brudekjolen koster max 10.000 kr. eller findes brugt, gommen bruger et eksisterende jakkesæt
- I nøjes med at have fotograf til vielsen og receptionen
- I finder en god bekendt til at være DJ til festen om aftenen
Eksempel 3: Det dyre bryllup (200.000 – 300.000 kr.)
Hvis I virkelig vil give den hele armen, er der naturligvis også mulighed for dette. Men så løber det også hurtigt op rent prismæssigt, og I skal givetvis ud og tage et større lån (med mindre I har en pæn opsparing allerede):
-
- I er ca. 90-110 gæster
- Fest og reception afholdes på en restaurant med en kuvertpris på op til 1.500 kr.
- Bryllupskage og blomster købes via restauranten eller særskilt i byen
- Brudekjole og sko koster op mod 30.000 kr., gommen køber et nyt jakkesæt
- Fotograf tilkøbes til hele dagen
- I har et liveband til festen om aftenen.
Herudover sætter kun fantasien grænser og der er reelt ingen grænse for, hvor dyrt brylluppet kan blive. Hvis I vælger at holde brylluppet i udlandet eller betale for overnatning på et hotel for jeres gæster, vil dette naturligvis også sende den samlede regning i vejret. Ligeledes vil en designerbrudekjole, skræddersyet jakkesæt eller smoking til gommen også være en dyr post.
Det er dog vigtigt at huske, at du ikke nødvendigvis får et bedre bryllup, blot fordi du bruger mange penge på bryllupsfesten. Du kan sagtens have et glimrende bryllup og en dejlig fest for få penge, hvis du har nogle gode mennesker omkring dig og er villig til at være lidt kreativ.
Hvad koster bryllupskage?
Prisen på en bryllupskage afhænger af to faktorer:
- Hvor mange personer kagen skal laves til
- Hvor meget hvert kagestykke koster
Et stykke bryllupskage vil typisk koste 50 – 150 kr. per person. Dette er et ret bredt spænd, men der er også stor forskel på, hvordan bryllupskager ser ud, og hvor “fint” et sted den bliver produceret. En simpel bryllupskage uden for mange dikkedarer kan koste ned til 50 kr. ved den lokale konditor, mens fx. La Glace i København tager op mod 165 kr. per styk for deres dyreste bryllupskager.
Smag og behag er som bekendt forskelligt, og I bør naturligvis vælge en kage, som I selv godt kan lide, samtidigt med at prisen ligger indenfor jeres budget og økonomiske formåen. Hvis I fx har 80 gæster med til jeres bryllup og I skal betale 75 kr. per stykke kage, bliver den samlede pris for bryllupskagen 6.000 kr.
Hvis I synes bryllupskagen bliver for dyr, kan I enten bage en kage selv (eller få én af gæsterne til det), eller I kan erstatte kagen med noget andet. Nogle vælger fx at give flødeboller som en bryllupskage, mens andre helt dropper kagen. Vælg det, I selv synes bedst om.
Hvad koster bryllupsfotograf?
I skal naturligvis også have en fotograf til at forevige den store dag. En bryllupsfotograf koster dog relativt mange penge, og I bør derfor tidligt overveje, hvor meget I vil spendere på denne post, og om I det hele taget skal have en fotograf eller i stedet bede familie og venner om at tage billeder.
Det er ikke muligt at give en præcis pris, da hver fotograf er prissat forskelligt og tilbyder forskellige bryllupspakker. Generelt set koster en bryllupsfotograf nemt 5.000 – 10.000 kr. for at tage billeder samt at redigere og sende billeder. Dette er mange penge i budgettet, særligt hvis I gerne vil holde et billigt bryllup. Overvej derfor jeres muligheder og få evt. en god ven med et godt kamera til at tage billederne i stedet.
Hvad koster bryllupsinvitationer?
Bryllupsinvitationer er en nødvendig, men ofte overset udgift i budgettet. De skal sendes ud – og gerne god tid i forvejen – men selvom de ikke koster det store per invitation, kan det hurtigt løbe op, hvis man skal sende mange bryllupsinvitationer ud.
En bryllupsinvitation koster fra 30 – 100 kr. pr stk (rundt regnet). Heldigvis kan mange invitationer sendes ud i par, men det kan alligevel hurtigt løbe op. Skal I fx have 50 gæster, kan I nemt sende 30 invitationer ud i alt, hvilket giver en samlet omkostning på 1.500 kr., hvis hver invitation koster 50 kr. stykket.
Hvis I gerne vil lave en billigere bryllupsinvitation, kan I evt. selv lave invitationerne eller printe et billede af jer ud, hvor I skriver oplysningerne bagpå. Alternativt kan I også spare penge på porto ved at sende invitationerne digitalt.
Lav et budget til dit bryllup
Den bedste måde at få et overblik over, hvad det koster at afholde jeres drømmebryllup, er ved at lægge et budget for brylluppet. Tag gerne udgangspunkt i de omkostningskategorier, I finder længere oppe på denne side, og sæt så et estimat for hvor dyrt I estimerer hver omkostning til at være. Hvis I fx ikke ved, hvad en brudekjole koster, så søg lidt rundt på nettet eller spørg nogle venner eller familie. Pas på med at være alt for konservative i jeres bud på omkostninger, da der altid kommer lidt ekstra udgifter oven i.
I vil sikkert blive overrasket over, hvor dyrt brylluppet bliver, når I har lagt jeres budget. Derfor bliver I givetvis også nødt til at skære ned på nogle elementer eller finde ud af, hvordan I kan gøre dem billigere. Denne process går stort set alle brudepar igennem, og de fleste får alligevel en glimrende fest.
Det er også når I laver budgettet for brylluppet, at I finder ud af, hvor meget det er nødvendigt at låne for at kunne få enderne til at mødes. Måske I kun ønsker at tage et lille lån, da I gerne vil holde et billigt bryllup eller måske allerede har en stor opsparing. I kan naturligvis også holde drømmebrylluppet, hvor der ikke er sparet på noget, men hvor I også bliver nødt til at låne nogle flere penge.
Uanset hvad I vælger, er det dog vigtigt, at I har styr på, at økonomien ikke løber løbsk, så I ender med ikke at have råd til nogle ting til jeres bryllup – fx et band om aftenen – fordi I brugte for mange penge på andre ting. Dette løses bedst med et budget, som I løbende opdaterer, når I har købt jeres bryllupsting og modtaget tilbud fra steder og leverandører.
Sammenlign og find et godt bryllupslån
Den bedste måde at finde et godt bryllupslån på er ved at sammenligne lånetilbud fra flere banker. Hvis du kun søger lån ved én bank, kan du nemt risikere, at banken enten ikke vil låne dig alle de penge, du gerne vil, eller at du får en meget høj rente på dit lån.
Du kan let søge om bryllupslån ved vores partnere øverst på denne side. Det er gratis at sende en ansøgning og 100% uforpligtende, om du vil tage et lån – også selvom du bliver godkendt til bryllupslånet af banken. Derfor bør du sende låneansøgninger til flere forskellige långivere og vælge det bedste tilbud. Du får typisk svar på din låneansøgning med det samme og det hele kan klares online, og det tager derfor ikke specielt lang tid at sende ansøgningerne.
Du kan nemt spare tusindvis af kroner på at vælge det bedste og billigste lån, selvom du kun har brug for at låne relativt få penge. Der kan nemlig være stor forskel på bankernes tilbud, både på renten og på de gebyrer, der er ved at låne penge.
Hvor meget kan jeg låne til bryllup?
Når du ansøger om et lån til jeres bryllup, laver bankerne en kreditvurdering af dig. Det er i sidste ende denne kreditvurdering, der afgør, hvor meget du kan låne til dit bryllup. Hvis din økonomi ellers er sund, du har en pæn indtægt og ikke for meget gæld i forvejen, kan du låne et relativt stort beløb til en forholdsvis lav rente. Det omvendte er naturligvis også gældende, hvis din indtægt er lav og dit rådighedsbeløb ligeså.
Der er nogle ting, du kan gøre for at få lov til at låne flere penge til dit bryllup – og alternativt at få en lavere rente. Den mest effektive måde at få et bedre lån på, er ved at sende en låneansøgning sammen, dvs. at du sætter din forlovede på som medansøger på lånet. Når man går dette, tælles begge jeres indkomster og rådighedsbeløb med i kreditvurderingen, og I forøger dermed jeres chance for at få et godt bryllupslån markant.