Santander Consumer Bank
Sammenlign og find alternativer til lån fra Santander Consumer Bank
Sidst opdateret: 20. februar 2023
De bedste og billigste alternativer til et lån fra Santander
Redaktøren har optrådt i følgende medier
Santander lån penge
Santander er den muligvis største udbyder af online lån i Danmark. Du er derfor i trygge hænder, hvis du vælger at låne penge fra denne bank. Santander har været i Danmark i snart 10 år, efter den købte GE Money Bank i 2014, hvorfor de har stor erfaring med at låne penge ud her i landet.
Santander tilbyder en lang række af forskellige lån. Modsat de fleste andre onlinebaserede banker på det danske marked, tilbyder Santander både sikrede og usikrede lån. Ved sikrede lån bliver man bedt om at stille det underliggende aktiv som pant for sit lån, således at banken kan inddrage aktivet – det vil i dette tilfælde oftest være en bil – hvis du ikke kan betale lånet tilbage. For usikrede lån skal du ikke stille pant som modydelse for lånet. Her bliver lånet udelukkende givet på baggrund af en tiltro til, at du evner at afdrage på lånet. Det har tillige den fordel, at du kan bruge pengene til præcist det du har lyst til, da banken ikke går op i dette.
Santander har en række usikrede lån på hylderne. Det betyder, at du som regel kan finde netop dét lån, du har behov for. Du kan søge om følgende usikrede lån ved Santander online via deres hjemmeside:
- Privatlån: Med et privatlån kan du nemt og enkelt låne til dét, du gerne vil forsøde eller forbedre tilværelsen med. Det kan fx være et bryllup eller en anden stor begivenhed eller nye møbler til boligen. Ved Santander kan du låne fra 20.000 – 350.000 kr. Hvis du låner under 50.000 kr., kan du få en løbetid på maksimalt 8 år, hvis du låner fra 50.000 – 150.000 kr. kan du få en løbetid på maksimalt 12 år, mens alle beløb herover kan betales tilbage på op til 15 år.
- Byggelån: Med et flyttelån kan du få råd til at renovere din bolig. Det kan være både et nyt køkken eller badeværelse, men det kan også være nye vinduer eller bedre isolering, som kan give en stor besparelse på varmeregningen og er godt for klimaet.
- Flyttelån: De kan være rigtigt dyrt at flytte. Ikke bare skal du have råd til ejendomsmægler og flyttemænd; der kommer hurtigt også en række ekstra omkostninger oven i såsom maling af den nye bolig eller nye møbler. Her kan et flyttelån være en god idé, hvis du ikke har en stor opsparing, du kan tære af. Beløb og vilkår er de samme som ved privatlån.
- Samlelån: Du kan også låne penge til at samle dine eksisterende dyre lån til et billigere samlelån. Du kan låne op til 350.000 kr. til et samlelån. Bemærk at du her får pengene udbetalt i hånden og ikke din gamle gæld indfriet ved banken ved ved fx Express Bank, Bank Norwegian eller Ikano Bank.
- Energi Plus-lån: Hvis du vælger at låne til energiforbedringer, kan du få et særligt “Energi Plus”-lån ved Santander. Tager du dette lån får du samtidig en energirapport med forslag til mulige forbedringer og besparelsespotentialer. Du kan endvidere få et lån til en lav rente på kun 4,95%
Du skal leve op til en række minimumskrav for at kunne tage et lån ved Santander: Du skal være 18 år gammel og myndig, så du selv har ret og mulighed for at underskrive låneaftalen. Derudover skal du have fast bopæl i Danmark, og du må ikke stå i RKI. Til sidst kræver banken også, at du skal have en indkomst på mindst 240.000 kr. om året, dvs. 20.000 kr. om måneden for at kunne søge om et lån. Hertil kommer naturligvis den normale kreditvurdering, hvor banken vurderer, om du har råd til at betale lånet tilbage og i givet fald, hvilken rente de vil tilbyde dig.
Hvad kan du bruge dit lån til, er i sidste ende op til dig. Du har i princippet fuld fleksibilitet og Santander kommer ikke og kigger dig over skulderen, så længe du blot betaler dine renter og afdrag til tiden.
Santander billån
Santander er kendte for deres billån, som de har stor erfaring med. Derfor arbejder de også sammen med en lang række forhandlere rundt omkring i landet om udstedelse af billån. Før du tager et billån ved en forhandler, bør du dog indhente lånetilbud online, så du har mulighed for at sammenligne tilbuddene, før du låner.
Du kan få billån både og uden pant i bilen og med og uden krav om udbetaling.
Hvis du vælger et sikret billån fra Santander til at købe en bil via en forhandler, vil banken tage pant i din bil. Skulle du ende i en situation, hvor du ikke kan betale afdragene på lånet, kan Santander tage din bil og sælge den på auktion og på den måde få de fleste af sine penge igen. Det betyder, at du kan få en lavere rente på dit billån, da bankens risiko er mindre end ved ikke-sikrede lån.
Et sikret billån kræver ligeledes at du kan lægge 20% af bilens pris i udbetaling. Du skal naturligvis godt låne disse penge med et separat forbrugslån, men så forsvinder pointen med det sikrede billån lidt. Har du en opsparing, der gør dig i stand til at lægge udbetalingen, kan denne type lån anbefales.
Ønsker du ikke at have et sikret billån med udbetaling, kan du også få et usikret af slagsen. Dette lån giver fuld fleksibilitet ift. hvilken type af bil, du vil bruge pengene på, om bilen er ny eller brugt osv. Du skal heller ikke lægge en udbetaling selv, men kan finansiere hele bilens pris med dit billån. Vilkårene for dette lån er de samme som ved privatlånet beskrevet i afsnittet ovenfor.
Santander opsparing
Står du i den heldige situation, at du har nogle frie midler, du gerne vil spare op, bør du overveje en opsparingskonto ved Santander. Din egen bank giver nemlig højst sandsynligt 0% i rente på dit indestående på din konto.
Du kan få tre forskellige opsparingskonti hos Santander. Renten og vilkårene for hver konto afhænger af det indsatte beløb samt hvor lang tid, du gerne vil binde pengene. Hvilken konto der er den rette for dig, afhænger af de samme faktorer. Du kan få følgende konti:
- Opsparing Fri: Med denne opsparing kan du få 1,55% i rente. Der er ingen krav om et minimumsbeløb, ligesom du frit kan hæve penge og sætte ind igen.
- Opsparing Plus: Du kan få 1,75% i rente på en Opsparing Plus-konto. Dette kræver dog, at du kan indsætte mindst 100.000 kr. på kontoen. Du kan godt hæve penge på kontoen, men dette kræver en varslingsperiode på 31 dage.
- Opsparing 24: Kan du binde dine midler i 24 måneder, kan du få hele 2,75% i rente. Også her kræver det et mindsteindskud på 100.000 kr.
I det Santander er en del af garantiordningen, er dine midler sikret i tilfælde af konkurs op til 100.000 Euro, dvs. ca 750.000 kr. Der er altså reelt ingen risiko for at miste pengene ved at sætte dem ind på en konto i Santander.
Hvad er renten ved Santander Bank?
Den rente, du får tilbudt ved Santander, afhænger af din kreditvurdering. Jo bedre din kreditvurdering er, jo lavere rente vil du også blive tilbudt. Når det er sagt, er der alligevel nogle rentespænd, som dit lån vil ligge indenfor – derfor kan du tage udgangspunkt i disse, hvis du skal beregne omkostningen ved lånet.
Den variable debitorrente på et privatlån går fra 3,90% – 16,95%. I det renten er variabel kan den både stige og falde i fremtiden afhængigt af den generelle udvikling på de finansielle markeder. Derudover skal man betale et oprettelsesgebyr på 3% af lånets størrelse, ligesom der er et løbende månedligt gebyr på 25 kr.
Om Santander Bank
Santander kom til Danmark i 00’erne, men fik for alvor fat i landet i 2014, da man købte GE Money Banks aktiviteter i Norden for ca. 5,3 mia kr. GE Money var en underafdeling til det amerikanske konglomerat General Electrics finansdivision, som havde været til salg i noget tid.
Siden da har Santander Consumer Bank, som de retteligt hedder, etableret sig som en stor og dominerende aktør på det danske lånemarked. Særligt indenfor billån har Santander formået at opbygge sin position henover de seneste 15 år. Således har man i dag en lang række aftaler med store bilimportører og forhandle om udstedelse bilfinansiering.
Siden Santander kom til Danmark, har de løbende kørt forskellige tv-reklamer og andre former for marketing, der i dag gør Santander til én af de mest kendte brands blandt de forskellige onlinebaserede banker.
Santander – hvad er deres score på Trustpilot?
Santander har en score på 3,4 ud af 5 stjerner på Trustpilot, hvilket svarer til en samlet rating som “Middel”. I alt har ca. 1.900 personer været inde og anmelde banken, hvoraf 68% ad anmelderne har givet enten 4 eller 5 stjerner, mens 25% har givet banken én stjerne.
En score på “Middel” og 3,4 er faktisk ganske hæderligt på Trustpilot for en bank. Mange personer har desværre en tendens til at blive sure og skuffede, hvis de ikke kan få et lån, selvom banken givetvis træffer den rigtige beslutning ved at afvise dem, fx fordi de ikke vil have råd til at tilbagebetale lånet. Derfor er det værd at læse anmeldelserne for at forstå, hvorfor de får de negative anmeldelser.
Santanders score på Trustpilot er på niveau med Bank Norwegian og Resurs Bank, men under Ikano Bank og Express Bank, der ligger med en rating på enten “God” eller “Fremragende”.
Kan man stole på Santander Bank?
Ja, du kan roligt stole på Santander Bank. Santander er en af de største og mest etablerede långivere i Danmark – sågar i hele Norden – og de er partnere med en lang række af forhandlere og butikker i hele landet. Økonomisk set er banken på sikker grund, og der har ikke været store skandaler omkring banken.
Derfor kan du roligt låne penge fra Santander uden at være nervøs for, at du bliver snydt eller på anden måde kørt om hjørner med. Store og etablerede banker lever af deres brand og renomé, og de har derfor ikke råd til ikke at behandle deres kunder ordentligt.
Hvem ejer Santander?
Santander Consumer Bank i Danmark er teknisk set en filial af Santander Consumer Bank Norge. Dette er dog primært en rent teknisk formalitet. I Danmark ligger hovedkvarteret ude ved Avedøre Holme i Hvidovre lidt vest for København. Samlet set er der 1.400 ansatte i de nordiske afdelinger.
I det større billede er banken ejer af Banco Santander, som er Spaniens største og en af Europas største banker. Banco Santander blev stiftet i 1857 og har siden vokset til en bank med fodaftryk over hele verden. I dag har banken over 200.000 ansatte og mere end 160 mio. kunder på verdensplan. Værdien af de samlede aktiver, som banken forvalter, er på mere end 12.900 mia. danske kroner (det svarer til ca 600 Storebæltsbroer).
Santander – kontakt og telefonnummer
Du kan komme i kontakt med Santander Consumer Bank på flere forskellige måder. Du vælger i princippet selv hvilken alt efter behov, og hvor meget det i givet fald haster. Derfor har vi også valgt at liste alle mulighederne op nedenfor, så du nemt og hurtigt kan få det fulde overblik over Santanders kontaktoplysninger:
- Telefon: Det er muligt at kontakte bankens kunderservice på tlf: 70 21 90 11. Telefonerne er åbne på alle hverdage fra kl. 9:00 – 16:00
- Spærring af kort: Hvis du har mistanke om svindel, eller hvis du har mistet dit kreditkort fra Santander, bør du spærre det hurtigst muligt. Dette kan du gøre på tlf: 70 25 25 02 (husk +45 foran, hvis du er i udlandet).
- Kontakt via chat: Det er muligt at komme i kontakt med Santander via en chat-bot, som findes på deres hjemmeside. Chat-botten er i udgangspunktet drevet af kunstig intelligens, men du kan også komme til at chatte med en kundeservicemedarbejder, hvis du beder botten om det.
- Adresse / brev: Skulle du på et tidspunkt få behov for at møde op på Santanders adresse eller for at sende dem et brev, skal det sker til følgende:
Santander Consumer Bank
Stamholmen 147, 6. sal
2650 Hvidovre
Vær dog opmærksom på, at alle låneansøgninger og udbetaling af lån sker online, dvs. du kan fx ikke hæve penge ved at møde op ved Santander fysisk. - CVR-nummer: Har du behov for at finde yderligere oplysninger om Santander, eksempelvis fordi du er mere interesserede i deres finansielle oplysninger, kan du finde dette på CVR-registret. Her er det nemmest at slå dem op på CVR-nummeret, som er: 30 73 30 53